Folkekirken er godt stof

Af sognepræst Henrik Oest

Præstens spalte, maj-august 2011.

”Præst døber bamser i kirken”. ”Præstekjoler koster kassen”. Der er nok af overskrifter i aviserne. Når det drejer sig om kirken, bliver det sat med store typer. Artiklerne bliver læst, og mange forarges. ”Det er nu også for galt!!” Jo, nyheder om folkekirken er åbenbart populært stof, i hvert fald når der er noget, som kan forarge og irritere. De positive, de mange positive historier skal man lede længe efter. Det er pudsigt, at det er sådan. Hvordan kan en præsts praksis med at lave en slags dåb af børns kæledyr medføre en sådan voldsom reaktion og polemik? Jo, forklaringen må være, at det optager mange mennesker. At det ikke er lige gyldigt for danskerne, hvad præsterne nu kan hitte på. Det kan godt være, at man ikke kommer i kirken og ikke ved så meget om, hvad der foregår derhenne, men kirken skal være der, og det skal der ikke rokkes ved. På den måde er de store reaktioner en positiv ting. Det viser jo, at kirken er betydningsfuld. At danskerne er optaget af, at præsterne tager deres arbejde alvorligt og ritualerne alvorligt. Dåben skal ikke nedgøres, mener rigtig mange, og derfor skal man ikke døbe bamser. At mange så ikke rigtig ved, hvad den meget omtalte præst gjorde derovre på Sjælland, det betyder mindre.

Når der er uenigheder indenfor kirkens mure, så er pressen der også. Problematisk er det da også, når der er ufred i en kirke, hvis budskab handler om fred og kærlighed. Men igen: de få steder med ballade og uro trækker de store overskrifter, men de mange, mange steder, hvor man arbejder fint sammen og trækker på samme hammel, omtales ikke, det er ikke interessant.

Nu skal man ikke begræde tingenes tilstand og sætte et tudefjæs op. Det kommer man ingen vegne med. Dog kunne man ønske sig, at flere satte sig ind i, hvordan folkekirken rent faktisk klarer sig rigtig flot mange steder og klarer sig i udfordringen i det moderne samfund. Et samfund, hvor kirke og kristendom ikke længere så meget er en selvfølgelig tradition nedarvet gennem århundreder. At mange kirker er fulde af liv og aktiviteter af mange forskellige slags, og at der rent faktisk kommer mange ugen igennem. Der er mange gode historier, der kunne fortælles. Om babysalmesang, børneklubber, eksperimenterende gudstjenester, koncerter, foredrag, besøgstjenester, medmenneskeligt samvær og meget meget andet. Dertil en gudstjeneste søndag formiddag, hvor det statistisk ligger fast, at der kommer flere i kirke, end der kommer til superligafodbold.

I Århus stift har vi Folkekirkeinfo, der journalistisk fortæller de mange gode historier. Hver eneste mandag kl. 11 på TV2 Østjylland kan man se og leve med i de gode historier om folkekirken i liv og i vækst også i 2011.

Folkekirken står godt funderet og trækker de store overskrifter, fordi det optager rigtig mange mennesker. Men der er langt mere end de negative historier. De gode ting ses måske ikke beskrevet så ofte i aviserne, men de findes rundt om i sognene og bestemt i Helligåndskirken. En dejlig kirke med masser af liv og aktivitet, der bruges af rigtig mange, - prøv selv at undersøge om det ikke er sandt. Du er mere end velkommen.