Helligåndskirken Århus
Home Printer venlig version
  • Aktiviteter
  • Information
  • Nyheder
  • Fra kirkens liv
  • Navne og tlf.
  • Kalender
  • Internt
  • Seneste prædikener
  • Præstens spalte fra kirkebladet
    • At Give og Tage Imod
    • Folkekirken er godt stof ved Henrik Oest
    • De Hellige Tre ved Torben Tramm
    • Alle Helgen. En mindedag ved Henrik Oest
    • Kors for en tanke! ved Torben Tramm
    • Folkekirken er bedre end sit rygte ved Henrik Oest
    • Lad bekymringerne vente, ved Elsa M. Wejse
    • Tal Ordentligt, ved Torben Tramm
    • Fadervor-bånd ved Henrik Oest
  • Symbolske navne på mødelokaler!
  • Besøgstjenesten efterlyser
  • Hør din gudstjeneste på pc!
  • Kunstudstilling 2012
  • Helligåndskirken adopterer barn nr. 4!
  • Kirke-café hver onsdag
  • Lysets og Respektens Torv
  • Åben Kirke - klubbernes dag!

De Hellige Tre ved Torben Tramm

Af Torben Tramm

De Hellige Tre – hvem er det? Jo, De Hellige Tre Konger har vi lige haft besøg af. Kaspar, Melchior og Balthazar, som traditionen kalder dem, har bragt deres gaver til det lille Jesusbarn og mindet os om, at også vi har en ledestjerne.

Det er ordet om barnet i krybben, det ord, vi mødes af i kirken hver søndag, og som kan forvandle os fra at være forfrosne, forkrøblede sjæle, der er indkrogede i sig selv, til at være frie og ranke mennesker, der har blik for andet og mere end sig selv.
De Hellige Tre. Det er først og fremmest Fader, Søn og Helligånd, Den Treenige Gud, der i sin overstrømmende kærlighed har hentet os ind i sin egen historie, så vi aldrig mere skal stå udenfor, men for altid har fået plads inde i varmen hos ham, der satte verden i verden og os ind i den.

Nogle gange kan det forekomme os, som om det er en verden, der næsten udelukkende består af mørke, masser af ting, der truer og som kan gøre os bange og skræmte.
Men ledestjernen kalder os til at være spejl for det lys, der strålede frem i mørket den allerførste Julenat, til at være med til at jage skyggerne på flugt og være stager for Livets Lys.

Hvis vi skal kunne det, har vi brug for – ja – tre ting. Enhver, der har set reklamer i fjernsynet, vil vide, at det er fuldstændig ligesom med Kinder-Overraskelsen. Hele tre ting på én gang!

Det mest utrolige er, at de tre ting, vi har så hårdt brug for, er gratis! Altså noget, vi får ufortjent, uden betaling og af nåde. De tre ting er noget, vi får skænket af De Hellige Tre, det er nemlig Troen, Håbet og Kærligheden.

Uden disse tre ville vi være fortabte og fare vild i verdens mørke. Men vi får dem skænket, og med dem får vi mod, kraft og styrke til at være det, som Barnet i Krybben kalder os til - og at arbejde hen imod at blive det, vi skabtes til at være.

Uden De Hellige Tre var vi intet. Men fordi Han er kommet til os og bliver hos os, er der ikke mere noget at frygte, ligegyldigt hvor mørkt eller koldt, der end kan blive omkring os. Han vil sørge for at holde Troen levende, Håbet Lysende og Kærligheden brændende i os, og med Ham kan vi trygt bevæge os længere ind i det nye år, vi næsten lige har taget hul på!
Vi kan møde Ordet, ledestjernen, i bibelen, vi kan møde det i bøn – og vi kan hver eneste søndag møde det på en ganske særlig måde i gudstjenesten, hvor Den Treenige Gud taler til os og kommer os nærmere end vi er os selv ved nadverbordet. Her kan vi få tanket op og blive fyldt af de tre ting, vi har så hårdt brug for: Troen, Håbet og Kærligheden. Kom og vær med!

Helligåndskirken · Torpevænget 1 · 8210 Århus V. · Tlf: 86151888 · Fax: 86751889 · E-mail: kontor@helligaandskirken-aarhus.dk