Helligåndskirken er en meget aktiv kirke. Hver uge deltager flere hundrede mennesker i kirkens mange forskellige aktiviteter for børn, unge og voksne.
Menighedsrådet har ønsket at få foretaget en grundig statistisk undersøgelse blandt alle disse brugere af kirkens mange tilbud. Både for at evaluere de aktuelle tilbud, for at opfange nye ideer og behov og for i det hele taget at lytte til brugerne.
Menighedsrådet har indgået en aftale med en sociolog, Linda Bak Schröder, som gennem foråret vil planlægge, gennemføre og evaluere denne undersøgelse.
Undersøgelsen har løbet i en måned fra fra søndag d. 26. februar. Det betyder konkret, at samtlige brugere af kirkens tilbud har fået udleveret et spørgeskema, som vi har bedt dem udfylde på stedet og aflevere i anonym form.
Vi vil gerne sige en stor tak for de mange besvarelser, som er indkommet, og som vi nu er i gang med at analysere.
Linda Bak Schröder vil i det følgende give nogle resultater fra undersøgelsen, som har været yderst interessant.
Her kan du hente selve den spørgeramme, som blev anvendt i undersøgelsen: Klik.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet