Babysalmesang er en succes landet over, og også i Helligåndskirken er det populært.
Babysalmesang giver dig mulighed for ro og nærvær med dit
barn i en musikalsk ramme i kirkerummet.
Vi synger både ældre salmer og nye sange, laver rim og remser, danser, lytter til orglet og udforsker kirkerummet. Med sig får man en bunke sange, som også kan synges derhjemme.
Alle forældre med babyer mellem 0 og 9 måneder kan melde sig til – det kræver ingen særlige forudsætninger.
Det er gratis at deltage. Efter sangen er kaffe/the og hygge for dem, der har tid og lyst.
Nyt hold
Til februar starter et nyt hold babysalmesang i Helligåndskirken. Forløbet henvender sig til babyer på ca. 0-9 måneder og deres forældre. Vi skal sammen danse, lege og lytte til musik og synge både ældre salmer og nye sange. Formålet er at give forældre og børn en dejlig fælles musikalsk oplevelse, gøre dem fortrolige med kirkerummet og lære dem nogle sange, som også kan synges derhjemme.
Vi begynder onsdag d. 15. februar kl. 14.00 og fortsætter i 8 uger. Det er gratis at deltage, og alle er meget velkomne. Bagefter er der kaffe/the for dem, der har tid og lyst.
Tilmelding til kirkekontoret på: tlf. 8615 1888 eller kontor@helligaandskirken-aarhus.dk
Babysalmesang ledes af Susanne Cecilie Nielsen. Susanne er studerende på konservatoriet her i Århus, hvor hun studerer Almen Musikpædagogik med klassisk sang som speciale. Desuden har hun læst musikterapi i Aalborg og beskæftiger sig interesseret med børn og musik.